logo

Hvilken jakke skal du have til efteråret?

Det kan være svært at finde den perfekte jakke til efteråret. En jakke er oftest et stort køb, der ligger i den dyre, og de fleste vælger derfor også kun at investere i én jakke. Frygt dog ej – vi står nemlig klar til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige af slagsen til dig.

 

Den klassiske frakke

Frakken er det klassiske valg, som holder sæson efter sæson. De lange frakker er sikre hits i efteråret og vinteren, da de er gode til at holde dig varm. Blot fordi frakken traditionelt er klassisk af snit, behøver den langt fra at være kedelig. Sæsonen byder på en masse forskellige muligheder, når det kommer til mønstre og farver, og det er derfor muligt at spice din frakke op, hvis du ønsker. Du kan dog også gå efter den helt klassiske mørkeblå, sort eller camelfarvede af slagsen, som med garanti vil give dig et stilsikkert look.

 

Den fashionable bomberjakke

Bomber jakken har de seneste par år igen vundet indpas i modebilledet. De fås både oversize og mere fitted og i alle mulige forskellige farver. Mulighederne er derfor næsten uendelige. Bomberjakken er til dig, der ønsker en mere cool vinterjakke, og som ikke er mange for at skille sig ud. Den kan se super sej ud både til jeans for et mere afslappet look, men fungerer også godt til finere bukser og kjoler som et fint modspil.

 

Den cool læderjakke

En lækker læderjakke går aldrig af mode og kan bruges året rundt alt efter, hvad den sætte sammen med. Til denne årstid bæres den flot med en strik, der således også vil sikre dig, at du holder varmen gennem den kolde tid. Du er garanteret et cool look med en læderjakke, hvad end den sættes sammen med jeans og sneakers eller kjole og høje hæle. Læderjakken er til dig, der godt kan lide et råt modspil til dit look, og som ikke ønsker, det skal blive for fint.

 

Den varme dunjakke

Dunjakken er for dig, der vil garanteres ikke at fryse. Dunjakken har ligesom bomberjakken oplevet en renæssance i modeverdenen og er nu at spotte ofte i gadebilledet. De fås både i korte og lange, alt efter hvor meget beskyttelse mod kulden, du ønsker. Dunjakken er uden tvivl en praktisk jakke, men samtidig super cool i sit look, og det er derfor lidt en win win – du kan se sej ud uden at gå på kompromis med den beskyttende faktor ved en vinterjakke.