logo

Sådan Vælger du Det Rigtige Gulv til Det Rigtige Rum

Trægulv

En af de vigtigste ting, du bør overveje, når du selv kaster dig over at lægge gulv, er hvad der passer til det rum, du skal til at arbejde med. Forskellige typer gulve passer nemlig bedre til nogle lokaler, end de gør til andre. Selv hvis du handler i det billigste Byggemarked, vil du have et kæmpe stort udvalg af gulve at vælge imellem – så hvordan ved du, hvad du skal vælge, til de forskellige rum? Denne artikel hjælper dig med at vælge det rigtige gulv til det rigtige rum.

 

Køkkenet

Et køkken er ofte et område, hvor der er rigtigt meget aktivitet. Det er derfor vigtigt at købe et gulv, der er let at rengøre, og som samtidig er yderst holdbart. Du kan også overveje at købe en gulvbelægning, med en overflade, der mindsker risikoen for at folk falder, når gulvet bliver vådt. Vinylgulve er noget af det mest populære i køkkener, men også keramiske fliser er begyndt at vinde frem. Lamineret trægulv er også et godt valg, da det er mere holdbart end traditionelle trægulve, og er betydeligt lettere at rengøre.

 

Badeværelset

Det vigtigste krav til gulvet på et badeværelse er, at det er vandtæt. Hvis vandet er i stand til at sive ind under gulvet, kan det forårsage skimmel, svamp og råd. Ligesom i køkkenet skal badeværelsesgulve være lette at rengøre, og man skal helst ikke kunne glide på dem. Gode valg er her igen vinyl og keramiske fliser.

 

Dagligstuen

Når vi snakker stuen i hjemmet, så har du rigtigt mange muligheder at vælge imellem. Du kan bruge tæpper, trægulve, laminat eller næsten enhver anden gulvtype. Det vigtige er, at du matcher funktionen og indretningen af rummet. Til en mere formel stue, kan gulve af hård træ eller fliser fungere rigtigt godt. Hvis du har små børn, og familien ofte opholder sig i stuen, så er tæpper et godt valg.

 

Spisestuen

Når det kommer til spisestuen, så er noget af det vigtigste man skal sørge for, at gulvet er modstandsdygtigt overfor pletter. Det kan ikke undgås, at der vil blive spildt mad- og drikkevarer på gulvet, og det skal derfor kunne holde til det. Tæpper med lyse farver er eksempelvis ikke en særligt god idé, da det vil være meget tydeligt hvis noget har været spildt på dem. Træ, laminat og fliser er gode muligheder.

 

Soveværelset

Gulvtæpper er et meget populært valg for soveværelser. Det er begrænset hvor meget man går rundt inde på soveværelset, så der vil typisk ikke være særligt meget slid på gulvet. Det er en god idé at bruge neutrale farver, for ikke at overvælde de andre aspekter af soveværelset, og samtidig efterlade lidt fleksibilitet i forhold til det øvrige design af værelset.